Kursus i Personlig gennemslagskraft

Introduktion til kursus i personlig gennemslagskraft

Med et kursus i personlig gennemslagskraft får du mulighed for at arbejde i dybden med, hvordan du virker på andre. Kurset introducerer dig til værktøjer til at arbejde med både indhold, struktur og fremførelse. Undervejs vil du få rig mulighed for at prøve værktøjerne af og få personlig feedback.

Udbytte af kurset

  • Større gennemslagskraft

    Med kurset får du en bevidsthed om, hvordan du virker på andre, og hvordan du kan skærpe argumenterne, strukturere dine ord og fremstå troværdigt, når du taler i en forsamling.

  • Øget tryghed i at stå frem

    Undervejs i kurset arbejder vi med kropssprog og stemmeføring, og du får redskaber til at få ro i talen, håndtere nervøsitet eller skabe nærvær og energi.

  • Blik for retoriske virkemidler

    Kurset er praktisk anlagt, og du får skærpet dit blik for retoriske virkemidler hos andre. Du får trænet din evne til at give konstruktiv feedback til eksempelvis medarbejdere eller kollegaer.

kursets indhold

  • Indhold og argumentation

    Hvordan finder du dit indhold og målretter det til dine tilhørere? Hvad er formålet med det, du vil sige, og hvad skal dine lyttere stå tilbage med? Hvilke argumenter vil understøtte din sag? Hvordan kan du bruge fortællinger og eksempler i din tale?

  • Struktur

    Hvordan kan du bygge talen eller præsentationen op? Hvad skal der til for, at dine lyttere føler sig trygge og ved, hvad de kan forvente? Hvordan slutter du af på en måde, så du bliver husket, eller så dine lyttere er klar til at handle?

  • Sproglige virkemidler

    Hvordan kan du arbejde med vendinger, der er lette at huske og gentage? Kan du bruge sproglige figurer til at få de væsentligeste pointer til at stå frem? Er dine ord velvalgte til en mundtlig situation, eller bliver det for tungt og skriftligt?

  • Kropssprog og stemmebrug

    Hvilken fremførelsesstil passer godt til dig? Hvordan kan du finde ro og tryghed, når du står foran andre? Kan du skabe motivation og nærvær ved at arbejde med tempo, styrkevariation eller måske naturlig gestik? Hvad gør du, hvis du bliver nervøs?

  • Feedback

    Hvordan kan du hjælpe andre med at øge deres personlige gennemslagskraft på en saglig, venlig og konstruktiv måde?

Kursets form

 
  • Kurser i Personlig gennemslagskraft bliver slået op med jævne mellemrum, så du kan melde dig til som enkeltperson. En anden mulighed er, at Retorik & Ledelse planlægger kurset i din virksomhed og skræddersyet de særlige behov, I har i din afdeling eller dit lederteam.

  • Kurset tager 2 - 3 hele kursusdage. Vi målretter til jeres behov. Det er en god ide at følge op på erfaringerne omkring en måned efter kurset.

  • Vi anbefaler max 8 deltagere eller alternativt 16 deltagere med to undervisere. Det giver mulighed for at arbejde med personlig øvelse og feedback.

  • Praktiske øvelser og feedback vil blive prioriteret højt, og videooptagelse kan med fordel inddrages.

retorikogledelse-anne.jpg

Hør mere

Kontakt Anne Løhndorf for at få en uforpligtende snak om, hvad du eller din virksomhed har brug for.

Du kan også blive skrevet op som enkeltperson, og så får du besked som en af de første, næste gang kurset bliver slået op.

Mail: anne@retorikogledelse.dk
Telefon: 53 56 03 66